At være hunde-hvisker

"Alle kan lære telepati" har jeg læst i et hesteblad på min datters rideskole.

Jeg nåede ikke at læse hvordan, men det gør ikke noget, for jeg kan allerede.

Min teori lægger sig op ad Agatha Christie & Barnaby's (Midsomer Murders, ja jeg er fan af brune engelske krimier), nemlig den, at særlige evner i virkeligheden opstår ved at folk formår at bruge deres udvidede logik - hjernen har opfanget meget mere end bevidstheden, f.eks. kropssprog, mimik etc.

Og det kan jeg altså når det kommer til hunden, har jeg fundet ud af.

Her den anden dag fandt Molly f.eks. en dejlig tom potteplante ude i haven,

som hun stolt tog med ind i stuen og op i sin - og min - yndlingskurvestol fra Ikea.

Men jeg synes ikke umiddelbart sådan en snavset, våd, gennemgnasket plastikpotte er så lækker på et lammeskindstæppe, så jeg smed den ud i haven igen.

Da jeg derefter satte mig og læste, kunne jeg ligesom mærke noget, 

der brændte på min arm.

Og her er det telepatien kommer ind i billedet.

Og da jeg kiggede til venstre, hvor hunden sad, 

forstod jeg at læse dens tanker, helt uden den sagde noget.

"HvorF-O-R må jeg ikke få min potteplante med ind???!!!"